Mandagskøkken den 26. november med besøg fra Apulien (Puglia)

Mandag den 26. november afholder vi vores første Mandagskøkken. Mandagskøkkenet er sidste ben i vores Mandags triumvirat, bestående af film, samtale og køkken.

 

Vi starter klokken 1900 ved fællesborde, rigeligt at spise og altid til deling. Vin i rette mængder efter behov og ikke mindst den fælles samtale. Uformelt og altid med gæsteoptræden.

 

Vores første aften bliver med gode venner fra Masseria Schiuma. En gammel olivengård, der med sindig hånd, ro og ånd er blevet omdannet til et magisk gæstehus, med plads og højt til loftet. (masseriaschiuma.com)

 

Glæd jer til fantastiske egnsretter fra Apulien, medbragte råvare og hurtige kapable hænder. Tilsat passende temperament og musik.

 

Menuen er under opsejling og bliver offentliggjort indenlænge, med mulighed for opgraderinger og nødvendige indfald.

 

Menu 400,-

 

Bordbestilling: 3333 7973 eller restaurant@admiralgade26.dk